Hjem  | Sidste Nyt | Hundene | Hvalpe | Galleri | Udstilling | Gæstebog | Links | Om os  

 

 

09-10. Oktober 2010     30 års Jubilæumsweekend i Samojedhundeklubben

 

 

Der har for mit vedkommende været en hel del forberedelser til netop denne weekend for jeg sidder jo som bekendt i klubbens bestyrelse og jeg havde derfor nogle opgaver netop til denne weekend såsom indkøb af præmier som jeg egentlig er meget godt tilfreds med :o))

 

På selve udstillingen havde jeg meldt de 2 små banditter – Andrea og Audi. Selvom Audi ikke bor her længere skulle han alligevel med. Diana var frisk på at tage med de to tosser på tur og det gik da meget godt, hvis jeg selv skal sige det…. Ha ha ha

 

Fredag eftermiddag kom Diana med Audi som skulle have den helt store vaske- og soigneringstur – ikke at det var en svær omgang for han er jo SÅ sød at ordne. Det er straks værre med søster Andrea for hun farer da bare rundt på bordet som en skoldet skid :o)) Der er vist kun ét ord der dækker det og det er BØLLE.

 

      Audi slapper af efter vask

 

Lørdag morgen meget tidligt kom Jytte og Diana og vi fik bilen pakket (nøj hvor var den godt pakket) inden turen gik mod Århus hvor vi skulle med færgen kl. 7. Det viste sig at vi ikke var de eneste der havde valgt den vej for Gitte M og Kim N var også med. En super hyggelig tur med masser af hundesnak.

 

Velankommet til Mølle lejeren fik vi slået teltet op og hundene på plads. Vi var i rigtig god tid for udstillingen startede først kl. 11 så tiden blev brugt på hygge og nåe ja salg af kataloger.

 

      Andrea bur-hund

 

Audi skulle først på og de (Diana og Audi) klarede det så flot. Dommeren ville dog gerne have noget mere ben end Audi kunne give på dagen så det blev til en Lovende. Andrea var næste i ringen og jeg må sige at hun er en meget livlig dame som ikke lige har tid til at stå stille alt for lang tid af gangen. Til trods for det blev hun 2 bedste baby tæve og jeg er helt vild stolt af hende. Hun er jo en stor fornøjelse at have med.

 

      Nr. 1-4 i baby klasse tæver

 

Når man har sådan et par små babyer med er man jo hurtig færdig så der var tid til at følge med i hvordan det gik alle andre. Jeg havde først på morgen sagt til de andre at de IKKE skulle træde i det store hul der var ved ringsiden og hvad gjorde jeg.... Ja, jeg skulle selvfølgelig træde lige ned i  hullet og hvad skete der…. Jooo jeg fik såment en lille fiberspringning i ryggen – føj hvor gjorde det ondt - 1000 tak til dig Palle for at du lige kunne fikse det.

 

Stort tillykke til alle med de flotte resultater :o)

 

Efter udstillingen var det tid til at tage billeder for farmor Anette havde taget kameraet med. 1000 tak for alle de fine billeder af bøllerne.

 

      Andrea

 

      Audi

 

Vi fik pakket sammen og kunne derefter indlogere os på et værelse alle tre. Mens hundene var henvist til bilen – men det gik nu også meget godt.... Selvom Audi gav lyd nogle gange.

 

Aften bød på super godt middag og hygge til den store guldmedalje. Nøj, hvor var det god mad. Søndag morgen stod vi tidligt op og fik pakket bilen. Spiste dejlig morgenmad sammen med de andre overnattende inden vi kørte til færgen og hjemad det gik.

 

Når man nu er sammen så mange timer kan det ikke undgås at der kommer nogle gode kommentarer indimellem og jeg vil da lige nævne én der kom meget tidligt søndag morgen og jeg siger ikke hvor den kom fra….. ”Også festede de uden voksdug - det kan man da IKKE” Jo det tror jeg faktisk at det gik meget godt lørdag aften... hahaha

 

Tak til alle for en super god jubilæumsweekend - En speciel stor tak til klubbens formand Eva Nielsen og bestyrelsesmedlem Vibeke Laursen som i den grad har trukket det største læs for at få denne weekend til at fungere. Det har I gjort SUPER godt tøser…. Endnu engang tak ;o)))

 

 

 

 >>><<<

 

 

 

 

 

 

 

 

Kennel White Samara v. Pia Hiort - Guldagervej 20, Simested - 9620 Ålestrup

Tlf.: 86 62 02 02 - Mobil: 31 14 00 73 - Mail: mphiort@mail.dk