Hjem  | Sidste Nyt | Hundene | Hvalpe | Galleri | Udstilling | Gæstebog | Links | Om os  

 

 

15-16. September 2012     Dobbelt International Udstilling i Vejen

 

 

Vejret var ikke for lovende. Det havde regnet i et væk og græsset var både blød og enormt våde. Nu når "dovenskaben" har indtaget sin plads så kan det godt være enormt tungt at køre alle tingene incl. hunden ind på én gang, men med lidt fælles hjælp gik det.

 

Andrea og jeg fik om lørdagen plads i Anettes telt sammen med Andreas gode ven Samson, for pladsen var lidt trang i Jyttes telt. Men om søndag klemte vi os sammen i Jyttes telt :o)) Det var nu også meget hyggeligt… haha Ja der blev da hygget til den store guldmedalje både lørdag og søndag :o))

 

Andrea var rigtig god at arbejde med i ringen men dommeren kunne ikke li hvad han så så vi kom hurtig ud igen med et blåt bånd. Det vigtigste for mig er nu også at Andrea synes at det var sjovt at være med mor i byen :o)) Tror faktisk at hun har hygget sig.

 

 

        Juniorklasse: Birgitte/Simba - Gitte/Billie

 

        Jytte & Eddie

 

        Andrea & jeg

 

 

        Andrea/jeg & Envy/Nana

 

Senere på dagen skulle Jytte og Emma i Store Ring i bedste hvalp. Emma var ikke specielt vild med at være der men så er det jo godt at det altid kan bruges som god træning :o)) Efter store ring pakkede vi de ting som vi skulle ha med i bilen og kørte ud til Holme Å Camping, hvor vi skulle overnatte sammen med Jytte, Birgitte og Flemming. Vi havde en super sjov og hyggelig aften. Men puha hvor gik vi kolde tidligt. Klokken var vel ikke meget mere end 20.30, da vi gik i seng. Andrea nød rigtigt at hun kunne sove sammen med mig hele natten :o)) og jeg nød det også... haha

 

        Jytte og Emma i Store Ring

 

 

Tidligt op og af sted igen på udstilling. Om søndagen havde vi ikke så god tid inden det gik løs for samojederne skulle nemlig først på. Det gik bedre med Andreas resultat for hun fik excellent og ligesom om lørdagen var hun rigtig sød i ringen.

 

 

        Jytte & Eddie

 

        Hygge mens vi venter :o))

 

        Mere hygge....

 

        Nu er det vores tur.... Andrea & jeg

 

 

 

 

        BIR: Bibi/Gitte - BIM: Eddie/Jytte

 

        Man kan beskrive weekenden med mange ord men der er ikke noget som et billede der siger alt :o))

 

 

Jytte og Emma blev igen bedste hvalp og havde igen kvalificeret som til store ring. Men vi kunne jo også pakke sammen og tage hjem for Emma var jo ikke så vild med at være i store ring om lørdagen…. Men men men jeg fik vist mere eller mindre overtalt Jytte til at blive for store ring kunne jo også bruges som god træning og det blev den. Set udefra gik det også meget bedre om søndagen end om lørdagen :o)) Jeg synes at I gjorde det godt.

 

 

        Flying Emma i Store Ring :o))

 

 

Vente tiden blev brugt på hygge, shopping og hvad der ellers høre til en god udstilling… Sjov og ballade… haha 1000 tak for hjælpen til alle dem der gav mig en hjælpende hånd i weekenden. Det sætter jeg så utrolig stor pris på :o)) Håber jeg kan gøre gengæld en anden gang.

 

Der skal lyde et STORT tillykke til alle weekendens vindere og tak til alle for en hyggelig weekend:o)

 

Vores næste tur går til Rostock her sidst på måneden.

 

Ses derude !

 

 

 

>>><<<

 

 

 

 

 
 

 

 

 

Kennel White Samara v. Pia Hiort - Guldagervej 20, Simested - 9620 Ålestrup

Tlf.: 86 62 02 02 - Mobil: 31 14 00 73 - Mail: mphiort@mail.dk