Hjem  | Sidste Nyt | Hundene | Hvalpe | Galleri | Udstilling | Gæstebog | Links | Om os  

 

 

29. September 2012     International Udstilling i Rostock

 

 

Fredag formiddag kom Jytte og Eddie ned til mig. Vi fik pakket bilen og af sted det gik mod grænsen og grænsebutikken, hvor den stod på lidt shopping inden turen gik videre mod hotellet i Rostock. Turen gik fint også selvom vi kørte på landevej en del af vejen. Erik og Annette tog godt i mod os da vi kom for de skulle nemlig bo samme sted. Andrea og jeg skulle bo på vores eget værelse, mens de andre boede på et "familie"-værelse for vi vidste jo ikke om Andrea ville være i løbetid på den tidspunkt. Men det var hun heldigvis ikke.

 

Jeg var helt færdig da vi nåede frem til hotellet så vi tog os lige en slapper inden vi luftede hundene og aftensmaden og aftenhyggen faldt over os på "familie"-værelset :o)) Efter en god nats søvn (eller så god som den nu kunne være for mit vedkommende) var det op og i gang. Vi fik en dejlig morgenmad inden vi kørte ud til udstillingen.

 

Nu har jeg jo været i Rostock før og jeg huskede det som værende meget trang med plads men ikke denne gang - pladsen var super fin. Men der var nok heller ikke så mange hunde tilmeldt denne gang. Jeg er helt sikker på at hvis vi tog 1 EUR for hver gang der var en der tog et billede af hundene eller hver gang vi skulle fortælle hvilken race det var så ville turen da vist være godt betalt.... Hvilket jo kunne ha været meget skønt :o))

 

Der var godt 20 hunde før os så der var massere af tid inden vi skulle på. Eros skulle starte "showet" og jeg var noget spændt på om han kunne huske mig og om han ville opføre sig ordentligt. Jeg vil sige at han gjorde det hele til UG med kryds og slange. Han var da bare SÅ sød og stod også som en drøm.... Døm selv på billederne nedenfor :o))

 

Eros fik Excellent og det 3. junior cert. så nu kan han kalde sig for TYSK JUNIOR CHAMPION... Wee Stort tillykke med det til Camilla og Per

Han var også klar til store ring om eftermiddagen, hvor han desværre ikke blev placeret men han havde en fest... Ja faktisk en STOR FEST... haha

 

        Eros og jeg i ringen

 

        Eros og jeg

 

        Eros og jeg

 

Nu var turen kommet til Andrea og jeg synes jo selv at hun ser rigtig godt ud for tiden efter hun har fået noget mere pels og hun har forandret sig til det bedre... når jeg skal sige det :o)) Men men men det er jo ikke altid at dommerne ser det samme og ser tingene på samme måde og det gjorde dagens dommer bestemt ikke. Han spurgte hvor pelsen var og hvad svare man så??? Men i hvert fald blev det kun til en very good på grund af manglende pels. En MEGET lang tur for det hvis man spørg mig ;o(

 

        Andrea og jeg i ringen

 

Men så er det jo godt at der så er andre der kunne når jeg ikke kunne få nogle gode resultater med hjem på Andrea. Erik og Annettes "gamle" Victoria vandt tæve CACIBet og Eddie blev BIR og senere på dagen vandt han også gruppen. Med BIRen høre også den nye titel "Rostock Siger 2012" - Der skal lyde et kæmpe stort tillykke fra mig.

 

        Eddie og Jytte - Jytte ansigts udtryk fortæller vist mere end 1000 ord... hun har lige vundet gruppen :o))

 

        Eddie og Jytte

 

        Eros og jeg efter store ring

 

        Eros og jeg efter store ring

 

Vi brugte bl.a. ventetiden inden store ring på at tage billeder af hundene. Her er hvad Camilla fik i "kassen" af Andrea og jeg :o)) Jeg er SÅ glad for dette billede - 1000 tak for det Camilla :o))

 

 

 

 

 

 

Det har været en dejlig tur også selvom jeg ikke lige fik nogle specielt gode resultater med hjem. Man kan jo sige at uanset hvad dommeren mener så har jeg da stadig MIN dejlige hund med hjem igen og det er der ikke nogen der kan ændre på :o)) Tak til alle for en dejlig tur og specielt tak til Jytte for at du gad køre den lange vej hjem - det sætter vi stor pris på :o))

 

Ses derude !

 

 

 

>>><<<

 

 

 

 

 
 

 

 

 

Kennel White Samara v. Pia Hiort - Guldagervej 20, Simested - 9620 Ålestrup

Tlf.: 86 62 02 02 - Mobil: 31 14 00 73 - Mail: mphiort@mail.dk